DEBATTØR MED EN HJERTESAG

Debattør med en hjertesag invitation

Vil du være med til at ændre fordomme og holdninger til unge med handicap og diagnoser? Og vil du bruge din personlige fortælling til at gøre en forskel?
Så skal du med på kurset ”Debattør med en hjertesag”, hvor du sammen med andre unge får redskaber til at formidle din hjertesag, så den bliver hørt.
Der er nemlig stor efterspørgsel på unge, som kan skabe et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være ung og have et handicap eller en diagnose.
Kurset er for dig, der er under 25 år og har et handicap eller en diagnose. Du har lyst til deltage aktivt og sætte din personlige fortælling i spil og gøre en forskel.

HVAD HANDLER KURSET OM?

På kurset bliver du uddannet til at være rollemodel og bruge din personlige historie som et redskab til at gøre en forskel. Du kommer til at se ind i dig selv, mærke efter hvad du brænder for, og arbejde med dine egne styrker og svagheder. Og så får du redskaber, som gør dig til en stærk formidler.

Underviserne er Hakon Elliott Mogensen fra Forvandlende Fortællinger og Karen Vestergård Jacobsen fra Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).
Hakon har mange års erfaring med at træne mennesker i personlig storytelling og har arbejdet med at uddanne mange forskellige minoritetsgrupper.
SUMH arbejder med at sætte unge med handicap forrest i politisk arbejde, frivillighed og projekter, der arbejder for at sikre det gode hverdagsliv for alle unge.

HVAD KAN JEG FORVENTE UNDERVEJS?

Undervisningen bliver sjov, legende og aktiv. Du kommer selv til at skulle på banen og du bliver udfordret undervejs. Vi sørger til gengæld for et trygt og tilgængeligt læringsrum, hvor det er okay at sige, hvad man har brug for undervejs.
Der er plads til 10-15 deltagere, så der bliver tid og rum til at lære hinanden at kende.

HVORNÅR?

Del 1: 6. -8. december 2019
Del 2: 17. -19. januar 2020

Begge weekender starter kl. 18.00 fredag og slutter søndag kl. 15.30

HVOR?

Musholmvej 100, 4220 Korsør

TILMELDING

Tilmeld dig inden 15. november 2019 lige her: Tilmeldingsskema

SPØRGSMÅL?

Karen Vestergård Jacobsen
Tlf. 92 15 26 17
Mail: karen@sumh.dk

DET MED SMÅT…

  • Du skal være under 25 år.
  • Du skal kunne deltage på begge weekender.
  • Det er gratis, og du får dækket forplejning, overnatning og transport.
  • Overnatning foregår i 2-personers værelser og du indkvarteres med en deltager af samme køn eller din hjælper.
  • Kursusstedet er tilgængeligt og vi tager hensyn til særlige behov.
  • Du er først sikret en plads på kurset, når du modtager en bekræftelse pr. email.