Er du initiativrig og struktureret og brænder du for at skabe inkluderende rum for unge med handicap? Har du lyst til at få erfaring med frivilligkoordinering, rekruttering og fundraising? Så er du måske vores nye frivillige projektleder!

Café Ferm er en socialt mødested for og af unge med handicap i København. Mødestedet er startet af Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og organisationen har det seneste år drevet projektet. Nu er Café Ferm på vej ind i en løsrivningsfase fra SUMH, som betyder at mødestedet snart skal stå på egne ben. Men Café Ferm har stadig brug for en tovholder og det er her du kommer ind i billedet. Som projektleder bliver du Café Ferms tovholder – det bliver således dig der har det gyldne overblik og dig der styrer udviklingen af projektet. Men du skal heldigvis ikke stå for det helt alene, Café Ferm har nemlig en kerne-frivilliggruppe på 5 unge med forskellige former for handicaps. Frivilliggruppen har været med fra projektets start og de har således udviklet og skabt konceptet. Som frivillig projektleder bliver det din primære opgave at understøtte dem i deres arbejde, samt at skabe en bæredygtig struktur for Café Ferm, som kan føre projektet sikkert igennem denne løsrivningsfase fra SUMH.

Du får:

  • Erfaring med projektledelse, frivilligkoordinering, rekruttering og fundraising
  • Muligheden for at være medskabende af et inkluderende fællesskab
  • Sparring med SUMHs frivilligkoordinator og SUMHs frivilligteam
  • Mulighed for at sætte dit præg på projektet
  • Samarbejde med en masse spændende unge mennesker

Vi forventer:                                                                       

  • At du har erfaring fra andet frivilligt og/eller organisatorisk arbejde
  • At du i gennemsnit kan lægge 5-7 timers arbejde ugentligt
  • At du har lysten til at være drivkraften bag et spændende projekt
  • Ikke at du har kendskab til handicapområdet

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring fra en frivillig forening
  • Har kendskab til opbygning og drift af frivillige foreninger
  • Har erfaring med frivilligrekruttering, fastholdelse og relationelt arbejde

Lyder det som noget for dig? Så send en kort ansøgning, med en beskrivelse af dig selv, til nuværende projektleder Mirjam Trier på mirjam@sumh.dk. Ansøgningsfristen er den 18. juli 2016 og vi håber, at du kan starte i starten af august. Du er selvfølgelig velkommen til at tage kontakt hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil høre mere om Café Ferm. Du kan læse mere om Café Ferm her på siden.