Er du typen, der spreder god stemning? Har du fjollede og festlige ideer til sociale arrangementer? Kan du få alle til at føle sig velkommen til en god fest? Eller har du ideen til et interessant fagligt arrangement, som du gerne vil gøre til virkelighed sammen med andre unge? Så skal du komme til temadag om SUMHs nye Aktivitetsudvalg! 

Vi har i SUMH besluttet at slå de to frivillige udvalg, Debatgruppen og Festudvalget sammen til et nyt Aktivitetsudvalg. Det er sket for at forene kræfterne i begge udvalg og dermed få flere fede arrangementer i SUMH. Ideen med det nye udvalg er at lave sociale arrangementer og arrangementer med fagligt indhold – for eksempel fester, debataftener, filmvisninger og meget, meget mere.

Til det nye udvalg har vi brug for seje frivillige – fordi vi super gerne vil have flere folk involveret i at lave SUMH-arrangementer – også i Jylland og Fyn. På den måde kan vi få rykket nogle af arrangementer ud af Høje Taastrup og rundt i det danske land.

Nogle af de opgaver man kan lave som medlem af det nye aktivtetsudvalg er for eksempel at planlægge og organisere aktiviteter, fester eller arrangementer, finde foredragsholdere, være bartender, finde nye medlemmer og selvfølgelig det vigtigste; skabe og deltage i en masse fede, sociale oplevelser sammen med andre unge!

Men intet er fastlagt endnu og det er her temadagen kommer ind i billedet! Vi vil gerne invitere dig og andre nye og gamle udvalgsmedlemmer i aktivitetsudvalget til at komme med input og være med til at forme hvordan det nye udvalg skal arbejde. Temadagen er for alle interesserede, som kunne tænke sig at være med til at lave sociale arrangementer i SUMH.

Tid & sted:

Lørdag den 14 november 2015 kl. 11.30, Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. (Der vil være mad og transport dækkes).

Tilmelding:

Skriv eller ring til Anders fra Festudvalget på tlf. 26 33 48 27 eller mail a.berenth@gmail.com

Fest i SUMH