Af: Maria Holm Jensen fra Ulandsudvalget

FN har ambitiøse mål for hvordan vores verden skal se ud i 2030. Der skal ske en bæredygtig udvikling og de vil have alle med! Hvis vi skal nå det, kræver det en særlig indsats for og af mennesker med handicap – og ikke mindst af resten af befolkningen.

Ifølge Dansk Handicap Forbund lever cirka tre millioner af den Ugandiske befolkning, på 32.7 millioner, med et handicap. Mange ulande er indrettet således at infrastrukturen, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, ikke tager højde for mennesker med funktionsnedsættelser, og ofte bliver mennesker med handicap ekskluderet fra samfundet. Hverdagen for de mange mennesker med handicap er derudover fyldt med stigma og overtro. For at give et par eksempler fra Uganda bliver epilepsiramte mistænkt for at være besat af onde ånder, og i visse områder frygter albinoer for deres liv, fordi albinoknogler anses for at have magiske og helende kræfter.

78 procent af befolkningen i Uganda er under 30 år, og denne tendens med en stor ungedomsgeneration gør sig gældende i hele verden. Hvis en bæredygtig udvikling skal ændre forholdene for mennesker med handicap, skal de unge arbejde sammen på tværs af lande og på trods af handicap. De skal tale for deres sag, vise at et liv for et menneske med handicap er ligeværdigt med alle andres. Vi skal genopdage, at alle mennesker har forskellige forudsætninger og evner, og at vi alle har noget at bidrage med til denne verden.

Umiddelbart virker handicapbevægelsen i henholdsvis Uganda og i Danmark på nogle områder usammenlignelige. Men har man et handicap og bor i Danmark, kan man også opleve at blive ekskluderet og stigmatiseret. Det giver mening at arbejde sammen i en bæredygtig udvikling af vores verden, for vi skal have alle med.