SKAL DU VÆRE MED TIL AT UDVIKLE NY VELFÆRDSTEKNOLOGI?
Velfærdsfabrikken inviterer nu til kickoff-møde hos Teknologisk Institut i Aarhus. Kom og hør mere om innovationsforløbet i Velfærdsfabrikken, hvor teams af unge med handicap og virksomheder, skal udvikle nye løsninger på hverdagens udfordringer. Vi starter de første teams op, der skal arbejde videre med nogle af de 20 udfordringer, som unge med handicap har identificeret.

I alt har ca. 30 virksomheder og fagfolk vist interesse for udfordringerne – og Velfærdfabrikkens Ungepanel står klar til at være med. Men der er altid plads til flere. Så uanset om du har mødt Velfærdsfabrikken før, eller det er første gang, du hører om det, så læs videre…

HVEM ER DET FOR?
Mødet er for alle, som har interesse for og lyst til at udvikle løsninger på én eller flere af de 20 udfordringer – se dem her, og som er enten

– ung med et handicap (15-35 år),
– privat virksomhed,
– offentlig organisation, eller
– fagperson, som har kendskab til én eller flere af udfordringerne

HVAD SKAL DER SKE?
I får en grundigere introduktion til hele innovationsforløbet i Velfærdsfabrikken. Vi skal danne nogle teams på tværs af unge med handicap og fagfolk fra private og offentlige virksomheder. Disse teams vil mødes flere gange for at udvikle løsninger på udfordringerne i fællesskab. Udgangspunktet er 8 møder á 3 timers varighed – men vi tilpasser processen til det enkelte team. Alle møder vil blive faciliteret af Teknologisk Institut, så I bliver ledt sikkert gennem de forskellige faser – lige fra vidensindsamling og idégenerering til udarbejdelse og afprøvning af prototyper. Alt dette hører I mere om på mødet.

Du kan se en introvideo om Velfærdsfabrikken her

Der vil være frokost og andre lækkerier i løbet af eftermiddagen.

PROGRAM
12.30 – 13.00 Ankomst og frokost
13.00 – 16.00 I bliver klogere på Velfærdsfabrikken og de andre medvirkende – inkl. pauser!

Kun for Ungepanelet:
16.15 – 16.45 Fælles snak om at være med i Ungepanelet

STED
Teknologisk Institut
Kongsvang Alle 29
8000 Aarhus C
Bygning 1 (hovedindgangen), 5. sal, lokale 1.5.2

Bybus 1A, 2A og 4A kører næsten lige til døren – stå af ved Aarhus Universitetshospital, P.P. Ørumsgade.
Der er gratis parkering på Teknologisk Instituts parkeringsplads. Der er ikke handicapparkeringspladser, men nor-malt god med plads.

TILMELDING
Det hele er gratis. Tilmelding skal ske pr. telefon eller mail snarest muligt til

Ana d’Auchamp

amap@teknologisk.dk
72 20 24 35

Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Ana.

Aarhus: