Invitation til Heldagsseminar for mo’er
Kom til heldagsseminar med SUMH lørdag d. 26. oktober kl. 10-20 i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup.
Vi vil rigtigt gerne sikre, at vores medlemsorganisationer for alvor får mulighed for at gøre en forskel – ikke kun for deres egne medlemmer, men bredt for alle unge, der lever med et handicap.
Vi går ind i et spændende efterår, hvor du virkelig kan påvirke agendaen.
Vi starter blandt andet et nyt projekt, Ta’ ordet op. Projektet skal ud at give unge med handicap en stærkere stemme og organisere unge med og uden funktionsnedsættelse i en fælles bevægelse og kampagne.
Og så er vi indtrådt i Sammen om handicap, hvor vi vil kæmpe for, at unge med handicap bliver hørt og får sat et stærkt aftryk.
Begge indsatser giver anledning til forandring og fællesskaber. Vi vil gerne sammen blive klogere og styrke vores samarbejde og fælles snitflader, så vi alle sammen står stærkere.
Derfor inviterer vi som noget helt nyt vores medlemsorganisationer til et heldagsseminar.
Dagen vil byde på oplæg fra handicapforskere, debatter, workshop og networking.
Kom og giv dine input. Vi kan ikke skabe forandring alene! Vi har brug for jer!
Praktisk information
- Seminaret afholdes lørdag d. 26. oktober kl. 10-20 inkl. fællesspisning i Handicaporganisationernes hus i Høje Taastrup
- Det er gratis at deltage og alle får kørselsrefusion
- Alle medlemsorganisationer kan sende to personer. Meget gerne personer med politisk mandat for eksempel forperson, bestyrelsesmedlemmer eller udvalgsmedlemmer
- Der er mulighed for overnatning fra lørdag til søndag på Thon Hotel i Høje Taastrup for dem, der måtte have brug for det. Som udgangspunkt, bor man på dobbeltværelser. Hvis man har hjælper med, deler man værelse med sin hjælper.
- Der er tilmeldingsfrist tirsdag d. 10. oktober.
Har du spørgsmål til seminaret? Kontakt Pernille van Kleef på pernille@sumh.dk.