Kom med på seksualitetsweekend
Kom med på seksualitets
weekend
Kom med på seksualitetsweekend d. 21.-22. september 2024 på Kursuscenter Brogaarden i Middelfart.
Seksualitetsweekend er for unge under 36 år, der interesserer sig for krop, køn, seksualitet og kærlighed. I løbet af weekenden vil der være spændende oplæg og god tid til at hygge med de andre, der deltager.
Vi skal også planlægge næste års Uge Sex-kampagne, som SUMH laver hvert år. Weekenden er derfor også en god mulighed for, at du kan blive klogere SUMHs arbejde på seksualitetsområdet – og måske blive frivillig i seksualitetsudvalget.
Seksualitetsweekenden er for dig, der er frivillig i seksualitetsudvalget eller kunne tænke dig at blive det.
Program
Vi mødes lørdag d. 21. september kl. 11. 30 på Kursuscenter Brogaarden i Middelfart. Adressen er Abelonevej 40, 5500 Middelfart. Weekenden slutter søndag d. 22. september kl. 15.
Lørdag får vi besøg af Liv Holbek, som er næstforperson i Kroniske Influencers. Liv vil fortælle om livsglæde, seksualitet, repræsentation og selvværd med handicap
Søndag får vi besøg af sexolog Nanna Munch, som vil fortælle om onani, lyst, kropssprog, grænser og meget mere.
Derudover skal vi lave indhold til næste års Uge Sex-pakke, hygge og spille spil.
Transport
Du sørger selv for transport til og fra Kursuscenter Brogaarden. SUMH refunderer transportomkostninger efterfølgende.
Det er muligt at parkere på Kursuscenter Brogaarden, hvis du kommer i handicapbil/bil.
Praktisk information
- Det er gratis at deltage i weekenden og SUMH refunderer transportomkostninger efterfølgende. Du kan godt have hjælper/ledsager gratis med på weekenden. SUMH dækker også deres transportomkostninger.
- Kursuscenter Brogaarden er tilgængelig for alle. Stedet har teleslynger, pauserum og lift.
- Vi har booket to-mandsværelser. Som udgangspunkt kommer du til at sove sammen med én anden eller alternativt din hjælper/ledsager. Noter i feltet ‘Har du særlige behov, vi skal kende til?’, hvis du har brug for et en-mandsværelse.
- Der vil være forplejning fra ankomst lørdag hvor vi får serveret frokost til og med søndag efter frokost.
- Vi anbefaler, at du ikke har en forælder med som hjælper/ledsager.
- Der er tilmeldingsfrist søndag d. 15. september 2024.