Gruppebillede af deltagerne på repræsentantskabsmødet 2023.

Repræsentantskabsmøde 2024

SUMHs repræsentantskabsmøde afholdes 12.-14. april 2024 på Hou Søsportcenter i Odder.

Tilmeldingsfrist 15. marts kl. 12.

Foråret banker på døren, og det betyder, at det er tid til afholdelse af SUMHs årlige repræsentantskabsmøde.

Repræsentantskabsmødet er en årlig begivenhed, hvor medlemsorganisationerne samles og drøfter SUMHs arbejde det foregående år og sætter retningen for det kommende.

Repræsentantskabsmødet er på mange måder årets vigtigste og sjoveste begivenhed. Derfor ser vi utrolig meget frem til, at vi igen kan samle hele repræsentantskabet.

Weekenden vil, foruden mødets formelle dagsorden, byde på faglige og sociale indslag, workshops og selvfølgelig masser af hyggeligt samvær og festlig stemning.

Vil du stille op til bestyrelsen?

Hvis du overvejer at stille op til bestyrelsen, kan du orientere dig i bestyrelsens opgaver og ansvar, hvor du kan læse mere om, hvad de forskellige poster indebærer.

I år er følgende bestyrelsesposter på valg:

  • Næstforperson
  • 3 ordinære bestyrelsesposter
  • 4 suppleantposter

Vil du stille op som kandidat til bestyrelsen i SUMH, så skal du udfylde en opstillingsblanket og sende den til sumh@sumh.dk senest 22. marts kl. 12.

Har I forslag til, hvad SUMH skal behandle på repræsentantskabsmødet eller forslag til vedtægtsændringer?

I skal bruge skabelonen til forslag. Hvis I har flere forslag, bedes der anvendes en skabelon til hvert enkelt forslag.

Det er en fordel, at forslagsstiller laver en video om forslaget, hvor man forklarer, hvad det omhandler. Det er ikke et krav, men en mulighed.

Forslag sendes til sumh@sumh.dk senest 22. marts kl. 12.

Der er forplejning under hele arrangementet. Noter venligst ved tilmelding, hvis du har særlige kosthensyn.

Repræsentantskabsmødet foregår fredag d. 12. april 2024 med check-in fra kl. 16.00 til søndag d. 14. april 2023 kl. 12.00.

Adresse:
Egmont Højskolen og Hou Søsportcenter
Villavej 25
8300 Odder

Hver medlemsorganisation kan tilmelde op til 4 repræsentanter, hvoraf 2 er stemmeberettigede.

SUMH afholder omkostninger inkl. transport for to repræsentanter pr. medlemsorganisation.

Ønsker jeres medlemsorganisation at sende flere end to repræsentanter, så kontakt venligst andreas@sumh.dk for at høre nærmere om pris og komme på en venteliste, da vi skal sikre os at alle medlemsorganisationer kan være repræsenteret og dermed får plads.

Vi overnatter i feriehuse på i Hou Søsportcenter, og du kan forvente at skulle dele værelse med andre af samme køn.

Det endelige program samt dagsorden bliver udsendt ultimo marts 2024.

Har du særlige behov, hjælper eller andet, som vi skal kende til, så angiv det ved tilmelding.

Ved tilmelding kan du krydse af om du har brug for samkørsel fra forskellige stationer, eller om du har mulighed for tage nogle med i bil. I så fald, hører vi det gerne, så vi kan koordinere samkørsel.

  • Repræsentantskabsmøde 12.-14. april 2024
  • Tilmeldingsfrist til repræsentantskabsmøde 15. marts kl. 12
  • Forslag og forslag til vedtægtsændringer sendes senest 22. marts kl. 12
  • Kandidatopstilling sendes senest 22. marts kl. 12

Vil du vide mere?

Skriv til Molly, hvis du har praktiske spørgsmål til repræsentantskabsmødet.

Portræt af Molly der smiler til kameraet

Kontakt

Molly
Mørup Sønnichsen

92 15 64 04

Skriv til Andreas, hvis du har spørgsmål om opstilling, kandidater eller mødeformaliteter.

Andreas Kallestrup

Kontakt

Andreas
Kallestrup

48880045

Skriv til forperson William eller næstforperson Emilie, hvis du har spørgsmål til bestyrelsesarbejdet.

SUMHs næstformand William

Kontakt

William
Korte

26 34 49 47

Emilie Ghali der smiler til kameraet

Kontakt

Emilie
Ghali

50 49 91 02

Et tilbageblik på SUMHs repræsentantskabsmøde 2022, så du har en idé om, hvilken skøn weekend du har i vente.