SUMH søger ny International konsulent

Har du erfaring med og brænder for at arbejde med internationale projekter og gøre det i et tæt samarbejde med frivillige.

SUMH har en vision om, at alle unge skal kunne leve det ungdomsliv, de ønsker. Det betyder, at vi både arbejder nationalt og internationalt for at styrke unge med handicaps deltagelse i samfundet og for at sikre, at unge med handicap har en stemme og bliver hørt.

Tre unge frivillige i SUMH går sammen på gaden, en har krykker.
Tre unge frivillige i SUMH går sammen på gaden, en har krykker. Foto: sumh.dk

Det gør vi sammen med vores samarbejdspartnere i Uganda, Sierra Leone og Ghana, og vores internationale konsulent arbejder tæt sammen med vores frivillige på det internationale område.

Derfor er det vigtigt, at du udover at være dygtig til at arbejde med alle facetter af internationale projekter, også får energi af det relationelle arbejde med unge frivillige, og kan være med til at skabe processer, hvor de kan få ejerskab og ansvar, og kan arbejde med at udvikle SUMH’s frivillighedsområde.

Så vil du, sammen med en gruppe af frivillige, være med til at forandre verden for mennesker med handicap, så læs mere på sumh.dk, og skynd dig at søg.

Vi søger en faglig profil, der har erfaring med:

  • Internationale partnerskabsprojekter (gerne Vest og Østafrika), helst som ansat, men det kan også være som frivillig, herunder erfaring med at være ansvarlig for:
    • ansøgninger, afrapportering og projektværktøjer herunder LFA.
    • budgettering og regnskab.
    • monitorering og evalueringsmetoder.
    • facilitering og kapacitetsopbygning.
    • projektsamarbejder med vores partnere
    • rejser og møder med samarbejdspartnere

Din faglige profil skal være kombineret med:

  • Erfaring med at samarbejde med og lede frivillige.
  • Erfaring med at afholde workshops og kurser for frivillige – herunder har stærke faciliterings- og proceskompetencer.
  • Erfaring med projektledelse og dokumentation af indsatser.

Kendskab til handicapområdet er IKKE et krav, men en klar fordel.

Vi søger en personlig profil, der har:

  • Et selvstændigt drive og høj motivation.
  • Evnen til at motivere frivillige og lave relationelt arbejde
  • Mod til at lede et projekt – også på distance
  • En struktureret og systematisk arbejdsstil, der kan bevæge sig på alle niveauer af et projekt – både i detaljen og på de overordnede linjer, kombineret med en innovativ tilgang til opgaveløsningen. 
  • Erfaring med at lede sig selv og samtidig indgå i dialog og sparring med sekretariatsleder, kollegaer, samarbejdspartnere og frivillige.

Du får en arbejdsplads, hvor der er:

  • Mulighed for at gøre en forskel og skabe nye metoder og indsatser.
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine projektlederkompetencer samt faciliterings- og proceskompetencer.
  • Dedikerede kollegaer og samarbejdspartnere med mange forskellige fagligheder at spille bold op af.
  • Stor frihed og ansvar i forhold til opgaveløsning.
  • Højt til loftet, og kort til beslutning.
  • Fleksibel arbejdstid og arbejdssted, hvor der skabes balance mellem arbejde, fritid og job.

Timetal: Omkring 20-30 timer ugentligt – alt efter hvor brede kompetencer du har. Ansættelse som minimum frem til december 2024 – med gode muligheder for at blive forlænget, da du i høj grad kan skabe dit eget job. Du skal regne med aften- og weekendarbejde i Danmark og flere rejseuger om året til projekter hos internationale samarbejdspartnere – hvorfor timetallet vil variere over ugerne.

Sted: Sammenslutningen af Unge Med Handicaps sekretariat på Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup – lige ved siden af Høje-Taastrup station.

Ansøg: Ansøgning på max 1 side og CV (i ét samlet dokument) sendes til job@sumh.dk. Vi forholder os løbende til de indkomne ansøgninger, da vi gerne vil ansætte snarest muligt.

Sidste frist er 31. oktober kl. 12.  

Har du spørgsmål, kan du kontakte sekretariatsleder, Ditte Rejnholdt Rudolfsen, på  tlf. 2171 6170 eller ditte@sumh.dk.

Portræt af Ditte Rejnholdt Rudolfsen der smiler til kameraet

Kontakt

Ditte
Rejnholdt Rudolfsen

21 71 61 70