Dato og tid
Fredag d. 29. maj kl. 14 til lørdag d. 30. maj kl. 16
Tilmeldingsfrist
Tirsdag d. 12. maj kl. 23.59
Krop og crip workshop

Kom med til Krop og crip workshop sammen med SUMH. Er du mellem 16-35 år, så kan du komme med på workshop, hvor du sammen med andre unge kan blive klogere på intimitet, krop og handicap.
Vi skal beskæftige os med repræsentation af handicap og intimitet, og hvordan vi tager plads og kræver ret til nydelse og intimitet.
Program
Fredag: Handikap, krop og seksualitet i medierne med Sarah Glerup
Hvordan bliver mennesker med handikap og vores kroppe fremstillet i medier – og hvad betyder det for vores forståelse af os selv og hinanden?
I denne workshop dykker vi ned stereotype fortællinger – fra den seksuelt frustrerede krøbling til den aseksuelle engel.
Der bliver også plads til øvelser og til at udvikle nye, normbrydende kampagneidéer.
Sarah er cand.mag. i film- og medievidenskab med speciale i handikap på film. Sarah lever selv med muskelsvind, er queer og gift og har dermed både faglig og personlig erfaring med de temaer, vi skal arbejde med.
Lørdag: Fra teenagekrop til farkrop med Jacob Nossell
Det er vildt at tænke tilbage på min ungdom og min anderledes teenagekrop, når jeg kigger på mine to børn – og min egen farkrop. Jeg tror, at næsten alle unge med et handicap eller en diagnose på et tidspunkt har tænkt tanken: Er der nogen, der vil mig – som mere end en ven? Og får jeg nogensinde børn med den krop og det sind, jeg har?
I denne workshop tager journalist og tidligere handicapaktivist Jacob Nossell deltagerne med på en personlig og ærlig tour de force gennem krop, intimitet og normalitet. Hvordan lever man egentlig op til idealerne fra porno og SoMe, når man har en krop, der adskiller sig mere fra normen end de flestes?
Undervejs arbejder vi med refleksionsspørgsmål og afslutter med en fælles dialog om, hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere med – og om – kroppen. En krop, som for mange mennesker med handicap alt for ofte er blevet gjort til en genstand frem for noget, man selv ejer og lever i.
Jacob Nossell er journalist, foredragsholder og CEO i konsulenthuset Nossell & Co. Igennem mange år har han arbejdet med handicap, menneskerettigheder, inklusion og repræsentation – både gennem journalistik, kulturprojekter og politisk interessevaretagelse. Jacob er kendt for sin personlige og samfundskritiske tilgang til emner som normalitet, identitet og tilgængelighed, og han arbejder for at skabe større forståelse for livet med handicap i Danmark.
Fredag
Kl. 14-15: Indtjekning og velkomst
Kl. 15-18: Workshop om repræsentation med Sarah Glerup
Kl. 18-19: Middag
Kl. 19-21: Aftenhygge
Lørdag
Kl. 08-09: Morgenmad
Kl. 09-13: Workshop med Jacob Nossell
Kl. 13-14: Frokost
Kl. 14-16: Undervisning og farvel
Der vil være indlagt pauser i programmet i løbet af weekenden.
Praktisk
- Det er gratis at deltage, og vi sørger for overnatning, forplejning og yder kørselsrefusion.
- Der er mulighed for dobbelt- eller enkeltværelse ved overnatning.
- Der er god tilgængelighed på Kursuscenter Brogaarden.
Tilmeld
Tilmeldingsfristen er overskredet.
Dato og tid
Fredag d. 29. maj kl. 14 til lørdag d. 30. maj kl. 16
Tilmeldingsfrist
tirsdag d. 15. maj kl. 23.59