vær med
Som frivillig i SUMH bliver du en del af et stærkt fællesskab af unge på tværs af handicap. Du kan være med til at skabe forandring for samfundet, for andre unge og for dig selv.
Som frivillig i SUMH har du mange forskellige muligheder, og du bestemmer selv, hvordan du vil være med.
Ingen kan alt, alle kan noget, og derfor har vi forskellige frivilligopgaver, men fælles for os alle er, at vi gør, hvad vi kan.
Udvalg og opgaver
Hvad kan jeg lave?
Du kan blandt andet være med i politiske udvalg og arrangere sociale events. Du kan holde oplæg om tilgængelighed eller være med i seksualitetsudvalget. Eller du kan deltage i Ungdommens Folkemøde og repræsentere SUMH som rollemodel.
Du melder dig til et online velkomstmøde, som du finder her på siden. Til velkomstmødet introducerer vi dig til vores arbejde, udvalg og de mange muligheder, der er i SUMH.
Er du forhindret i at deltage på de kommende velkomstmøder, kan du kontakte en frivilligkonsulent – så finder vi en løsning i fællesskab.
Du kan kontakte en af vores frivilligkonsulenter mandag til torsdag kl. 9-15.
Signe Lydal
signe@sumh.dk
92 15 65 36
Christian Kunsemüller
christian@sumh.dk
92 15 29 93
Som udgangspunkt kan alle unge med handicap i alderen 16 til og med 35 år blive frivillige i SUMH.
Du kan være frivillig uanset, hvor du bor i Danmark, da SUMH er en landsdækkende organisation. Vi holder både fysiske møder og aktiviteter samt onlinemøder.
Vi dækker transportudgifter, forplejning og evt. overnatning i forbindelse med frivilligaktiviteter, også for en evt. hjælper/ledsager. Dette gælder dog ikke ved deltagelse til sociale arrangementer som for eksempel SUMH Aktiv.
Bliv en del af et stærkt fællesskab
I SUMH holder vi også sociale aktiviteter for alle unge med handicap i alderen 16 til og med 35 år. Her kan du møde andre unge og blive klogere på, hvem vi er i SUMH.
Du kan finde kommende aktiviteter i kalenderen eller følg os på Facebook, hvor vi løbende inviterer til sociale arrangementer.
Mød SUMHs frivillige
Mathias
Holder oplæg om kropsaktivisme og har deltaget ved Ungdommens Folkemøde.
Hvad får du ud af at være frivillig i SUMH?
Jeg er med, fordi jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på det at have et handicap på en positiv måde. Det handler også om at lære at bruge sin krop på den bedst personlige måde.
Hvorfor skal man blive frivillig i SUMH?
Man skal være frivillig i SUMH, fordi man kan være en del af et fællesskab, hvor der er plads til den, man er.
“Der er plads til den, man er”
Signe
Frivillig i SUMH Aktiv og Seksualitetsudvalget.
Hvad får du ud af at være frivillig i SUMH?
Jeg har fået nogle at spejle mig i, og jeg får også udvidet min horisont i forhold til, hvordan det er at have andre handicap. Jeg møder nye mennesker og får et større netværk.
Hvorfor skal man blive frivillig i SUMH?
Man skal være frivillig i SUMH, hvis man gerne vil være med til at nedbryde fordomme og lave nogle forandringer i samfundet og være en del af et fællesskab.
“Jeg har fået nogle at spejle mig i”
Det Sker i SUMH
Frivilligpolitik
Som frivillig er du med til at gøre en forskel for unge med funktionsnedsættelse og for dig selv. Vi arbejder for, at alle unge kan leve det ungdomsliv, de ønsker – uanset handicap, diagnoser og kroniske sygdomme.