SUMHs frivilligopgaver

Seksualitetsudvalget

Som frivillig kan du gøre en indsats for, at alle unge med handicap kan have det kærlighedsliv og den seksualitet, de ønsker. Du kan fx være med til at lave podcast, holde workshops på skoler og deltage i debatter – måske du har andre gode idéer til noget, vi skal lave? Vi mødes online én gang om måneden, og alle kan være med.
Se en video om Seksualitetsudvalget

Vil du vide mere om Seksualitetsudvalget, så kontakt Sofie Krogh på sofie@sumh.dk.

Naturfællesskabet

I Naturfællesskabet kan du være med til at vise andre, hvor der er tilgængelig natur, og lave aktiviteter, der inspirerer andre til at bruge naturen. Måske har du også en god idé til, hvad vi skal lave til det næste natur-arrangement. Det vigtigste er, at du har lyst og interesse for at være i naturen og kan mødes online én gang om måneden.

Vil du vide mere om Naturfællesskabet, så kontakt Nynne på nynne@sumh.dk

Politik

SUMH har flere politiske udvalg, hvor du kan være med i arbejdet for at forbedre forholdene for unge med handicap, fx når det gælder uddannelse og arbejdsmarked. Du kan også være med til at bekæmpe ensomhed ved at skabe bedre muligheder for, at unge med handicap kan blive en del af frivillige foreninger og fritidstilbud.

Vil du vide mere om politisk arbejde, så kontakt Andreas på andreas@sumh.dk

Internationalt arbejde

Som frivillig på det internationale område kan du gøre en vigtig forskel for unge med handicap andre steder i verden, samtidig med du udvikler dig personligt og møder inspirerende mennesker. Du får kurser, erfaring med oplysningsarbejde i Danmark og mulige rejser til partnerlande. Lige nu har SUMH projekter i Uganda og Sierra Leone.

Vil du vide mere om internationalt arbejde, så kontakt Solveig på solveig@sumh.dk.

SUMH Aktiv

Som frivillig i SUMH Aktiv skaber du spændende arrangementer for andre unge. SUMH Aktiv består af aktivitetsudvalg i København, Aarhus og Odense. Arrangementerne kan fx være bowling, brætspil og foredrag om at leve som ung med handicap. Der er altid plads til flere frivillige til at komme med nye idéer og planlægge arrangementer.

Vil du vide mere om SUMH Aktiv, så kontakt Christian på christian@sumh.dk

Eventfrivillig

Der opstår hele tiden nye frivilligopgaver i SUMH, hvor du en gang imellem i få timer kan være med og gøre en forskel. Det kan fx være på Ungdommens Folkemøde, i rådgivningen Ung På Linje eller til workshops. Du kan eksempelvis medvirke som rollemodel, hvor du fortæller din egen historie, og du kan bidrage med praktisk hjælp.

Vil du vide mere om at være eventfrivillig, så kontakt Christian på christian@sumh.dk