alle unge med handicap skal kunne leve det ungdomsliv, de ønsker

Det er vores vision i SUMH. Her på siden kan du læse mere om, hvem vi er.

Tre unge går sammen på gaden, en har krykker

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) er en paraplyorganisation for og af unge med handicap. Vores vision er, at alle unge kan leve det ungdomsliv, de ønsker – uanset handicap, diagnoser og kroniske sygdomme. 

SUMH synliggør og styrker unge med handicaps ressourcer gennem politisk interessevaretagelse og projekter. Vi udvikler metoder og redskaber inden for alle ungdomslivets aspekter, såsom uddannelse, fritid, arbejdsliv, venskaber, seksualitet og tilgængelighed.

SUMH arbejder ud fra verdensmålene og tankegangen ’ingen skal lades i stikken’, både i Danmark og internationalt.

historien bag

En rejse på mere end 40 år for at styrke de unges stemme

SUMH blev stiftet i 1981 som De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom (DSI-Ungdom), men skiftede i 2003 navn til Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).

Fra 2020-2025 har SUMH indgået et samarbejde med Bevica Fonden om at arbejde for, at unge med handicap bliver hørt og er repræsenteret, når der træffes beslutninger, der vedrører deres liv.
Læs mere om samarbejdet her

organisation

Sådan er SUMH organiseret

SUMH er paraply for 14 medlems-organisationer for unge under 36 år.
Læs mere om SUMHs medlemsorganisationer

SUMHs øverste myndighed er vores repræsentantskab, der består af 2-4 repræsentanter fra hver medlemsorganisation. Her vælges vores bestyrelse, som står for ledelsen mellem repræsentantskabets årlige møder.
Se vedtægter og øvrige dokumenter

Bestyrelsen består af otte medlemmer samt fire suppleanter med bred repræsentation på tværs af handicap og medlemsorganisationer.
Kontakt SUMHs bestyrelse

SUMH har desuden en række udvalg, som består af frivillige, der er engageret i fx vores politiske arbejde. De frivillige udgør i hele taget en vigtig del af SUMH.
Læs mere om frivillighed i SUMH

Vores sekretariat står for den daglige drift i tæt samspil med bestyrelse og frivillige.
Kontakt SUMHs sekretariat

Miniformat af SUMHs organisationsdiagram

Se organisationsdiagram

sumh i tal

14
medlems­organisationer

1981
blev SUMH stiftet

4.700
unge i medlems-organisationerne