Dato og tid

4 måneders forløb: slut august – midt december

Sted

Højskolen Emmaus

Højskolevej 9

4690 Haslev

Find vej.

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 9. august kl. 23.59

Ta’ ordets workshopforløb i organisering

Vil du være med til skabe en stærk bevægelse af unge, der vil skabe konkrete forandringer for unge med handicap og deres nærtstående? Har du lyst til at udvikle dine egne organiseringsevner og bruge din personlige historie til at skabe handling, opbygge stærke relationer og fællesskaber, udvikle kampagner og få politiske sager på dagsordenen på uddannelsesinstitutioner eller lokalt i din kommune? 

Så kan du ansøge om en af pladserne på Ta’ ordets workshopforløb i organisering & lederskab i SUMH til efteråret 2026. 

Hvem er du? 
Du er mellem 16-30 år og stærkt motiveret for at skabe forandring og ønsker at lære hvordan man organiserer fællesskaber sammen med andre. Vi søger unge på tværs af funktionsvariation, handicap, køn, etnicitet, seksualitet og geografisk placering. 

Workshopforløb i Organisering og Lederskab 
Forløbet handler om lederskab, hvor man skal tage ansvar for at skabe en forandring i samarbejde med andre, selvom man oplever usikkerhed. For at kunne gøre dette, træner vi forskellige organiseringsværktøjer. Helt konkret vil du få træning i rekruttering og udvikling af lederskab samt værktøjer til at opbygge stærke handlefællesskaber. Formålet er at tage udgangspunkt i de ressourcer I har og at omdanne dem til at skabe den forandring, I ønsker. 

Gennem forløbet lærer du fem grundlæggende lederskabsfærdigheder. Det handler om alt fra forpligtende relationer til strategi. 

En del af et organiseringshold – fordi forandring skaber vi sammen
I forløbet bliver du koblet på et organiseringshold med andre unge, der bor i samme region som dig. Under forløbet vil I lære hinanden godt at kende og sammen øve jer på, hvordan I kan skabe forandring og inddrage andre unge i jeres lokalområde. Undervejs vil I løbende modtage coaching og sparring fra en erfaren træner i organisering fra SUMH. 

Program

Forløbet i organisering & lederskab løber over 4 måneder. Selve workshopforløbet ligger spredt på to hele weekender i henholdsvis slut august og start oktober og efterfølges af 2½ måned til at fortsætte jeres kampagne og løbende arbejdsmøder i jeres organiseringshold sammen med jeres træner.  

For at kunne deltage i forløbet skal du derfor kunne være med:

  • 18. august kl. 16:30-18: Hold-kick-off – du møder dit hold og sammen får I dannet jeres læringsfælleskab (online)  
  • 28. – 30. august (ankomst kl. 12): Organiseringsworkshop (Højskolen Emmaus, Haslev)
  • september – december: 1-2 møder i eget organiseringshold (fysisk/online)
  • 3. – 4. oktober (ankomst kl. 10): Handlingsworkshop (Højskolen Emmaus, Haslev)
  • september – december: Arbejdsmøde i eget organiseringshold min. 1 gang ugentligt (online/fysisk)
  • september – december: Holdcoaching med træner min. hver 14. dag, varighed: 1½ time (online/fysisk)
  • 10. december: Fejring af alle hold og al den læring, vi tager med os

For at få maksimalt udbytte af forløbet anbefaler vi, at du udover workshopaktiviteterne kan afsætte min. 2-4 timer ugentligt på organiseringsarbejdet med dit hold inkl. møder med holdet. 

Praktisk

  • Det er obligatorisk at deltage på alle datoer i forløbet.
  • Vi opretter to hold med 5-7 deltagere på hvert. Der tages højde for geografi, da vi ønsker regionale hold.
  • Kurset er gratis. SUMH dækker forplejning, overnatning og eventuelle udgifter til hjælper/ledsager.
  • SUMH dækker transportudgifter i forbindelse med arrangementet, herunder udgifter til offentlig transport, handicapbil og flextrafik. Vi opfordrer til samkørsel samt til at vælge den billigste form for offentlig transport, fx orangebilletter, når det er muligt.

Ansøgning

E-mail(Påkrævet)
Fødselsdato(Påkrævet)
Hvilket køn identificerer du dig som?(Påkrævet)
Ønsker du et kørestolsvenligt værelse?(Påkrævet)
Har du hjælper/ledsager med?(Påkrævet)
Skal din hjælper/ledsager overnatte på uddannelsesweekenden?
Har du behov for transport til og fra Haslev?
Kan du forpligte dig til alle workshoppens aktiviteter (både fysisk og online)?(Påkrævet)
Privatlivspolitik(Påkrævet)

Dato og tid

4 måneders forløb: slut august – midt december

Sted

Højskolen Emmaus

Højskolevej 9

4690 Haslev

Find vej.

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 9. august kl. 23.59

Portræt af Pernille van Kleef, der smiler til kameraet

Kontakt

Pernille
van Kleef

92 15 26 17