Indrykket
7. oktober 2025
Ansættelsestype
Praktikant i perioden 1. februar 2026 – 30. juni 2026
Ansøgningsfrist
5. november kl. 23.59
Jobopslag
Praktikant til SUMHs internationale arbejde med unge og handicap
Er du nysgerrig på internationalt samarbejde, unge og handicap? Vil du være med til at styrke dagsordenen for unge med handicap i det globale syd – og få konkret erfaring med international projektledelse? Så søger SUMH en praktikant til foråret 2026.
Som praktikant bliver du en del af SUMHs internationale indsats med fokus på partnerskaber i Afrika og Norden, hvor vi arbejder for, at unge med handicap får de samme muligheder og deltager på lige fod med andre unge i samfundet. Vi samarbejder aktuelt med handicaporganisationer i Ghana, Sierra Leone, Uganda og Kenya, og du vil også bidrage til vores nordiske samarbejde med organisationer i Norge og Sverige. Du får selvstændige opgaver, tæt sparring og indblik i, hvordan partnerskaber udvikles og drives på tværs af kulturer.
SUMH er en paraplyorganisation for og af unge med funktionsnedsættelse. Vores vision er, at alle unge kan leve det ungdomsliv, de ønsker – uanset handicap, diagnoser eller kroniske sygdomme. SUMH har 13 medlemsorganisationer, der repræsenterer omkring 5.000 unge med forskellige funktionsnedsættelser – fysisk, psykisk og/eller kognitiv. SUMH har et sekretariat med 21 dedikerede medarbejdere, der brænder for sagen, og som glæder sig til at få dig som kollega.
Dine opgaver
- Partnerskabsstøtte: Løbende kontakt med partnere, mødeforberedelse, referater og opfølgning.
- Projektgennemførsel: Planlægning, implementering og koordinering af aktiviteter i ét eller flere partnerlande
- Monitorering & læring: Indsamle data og cases, lave analyser og præsentere læringspointer for team og partnere.
- Kapacitetsopbygning: Udvikle små værktøjer, guides og træningsmaterialer om inklusion, ungdomsdeltagelse og organisationsudvikling.
- Kommunikation: Skrive korte nyheder, SoMe-opslag og nyhedsbreve – ofte i tæt dialog med partnere.
Det får du ud af praktikken
- Indblik i, hvordan en ungdomsorganisation arbejder med inklusion, kapacitetsopbygning og internationale netværk.
- Erfaring med projektstyring, partnerskaber, fundraising/rapportering og strategisk kommunikation.
- Masser af selvstændige opgaver med tæt sparring fra vores internationale konsulent og faglig leder.
Vi leder efter dig, som:
- Er i gang med en relevant uddannelse (fx statskundskab, sociologi, development studies, socialvidenskab el.lign.)
- Har interesse for internationale partnerskaber
- Har interesse for handicap- og ungdomsområdet
- Er struktureret, selvkørende og trives i et lille team
- Kan formulere dig sikkert på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
Hos SUMH får du en arbejdsplads, hvor der er:
- Mulighed for at gøre en forskel og løfte en sag
- Dedikerede kolleger og samarbejdspartnere med mange forskellige fagligheder
- Stor frihed og ansvar i forhold til opgaveløsning
- Højt til loftet og kort til beslutning
- Fleksibel arbejdstid og arbejdssted og et fokus på god balance mellem arbejdsliv og dit øvrige hverdagsliv.
Praktisk
- Vi holder til i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup – lige ved siden af Høje Taastrup station.
- Periode: 1. februar – 30. juni 2026 (kan tilpasses studieordning og eksamener)
- Løn: Praktikken er ulønnet. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø, tæt sparring og erfaringer, du kan bruge videre.
- Ved det rette match, kan der være mulighed for ansættelse i studenterstilling eller ordinær stilling efterfølgende.
Sådan søger du
Send en motiveret ansøgning og CV til job@sumh.dk senest d. 5. november 2025 kl. 23.59. Vi indkalder løbende til samtale, så søg gerne inden denne dato. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mikkel Merrild på mikkelm@sumh.dk.
SUMH opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset køn, alder, baggrund eller funktionsvariation.
Indrykket
7. oktober 2025
Ansættelsestype
Praktikant i perioden 1. februar 2026 – 30. juni 2026
Ansøgningsfrist
5. november kl. 23.59
