Materialer – internationalt
GUIDE TIL FRIVILLIGE PÅ DET INTERNATIONALE OMRÅDE
Er du frivillig på det internationale eller ønsker at blive det? I dette dokument kan du læse mere om, hvad det vil sige at være frivillig i SUMH i det internationale arbejde.
PODCAST: THE DISABLED DEVELOPMENT GOALS
I 2019 udgav SUMH podcastserien,
“THE DISABLED DEVELOPMENT GOALS”.
Podcast serien består af tre afsnit.
Afsnit 1
Afsnit 1 dykker ned i Verdensmål nr. 4: Kvalitetsuddannelse.
Delmål 4.5 siger, at der i 2030 skal afskaffes al diskrimination i uddannelse og sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsfaglig træning for udsatte grupper, herunder personer med handicap. Men hvor langt er vi egentlig med dette mål i Danmark? Og hvordan ser det ud i et land som Rwanda?
Se manuskriptet til afsnittet her.
Afsnit 2
Afsnit 2 handler om Verdensmål nr. 10: Mindre ulighed.
Målet handler bl.a. om at fremme den sociale, økonomiske og politiske inklusion af alle. I Uganda har personer med handicap været repræsenteret i regeringen siden midten af 90’erne – først 20 år efter fik Danmark deres første kørestolsbruger valgt ind i Folketinget. Men selvom der er repræsentation, er det så det samme som inklusion? For bliver de egentlig hørt?
Se manuskriptet til afsnittet her.
Afsnit 3
Afsnit 3 omhandler Verdensmål 17: Partnerskaber for handling. Bliv klogere på de partnerskaber SUMH har med ungdomshandicaporganisationer i Uganda og Rwanda. Hør om de forskellige projekter, som SUMH har haft og hvordan det er at være frivillig i det internationale arbejde i SUMH.
Se manuskriptet til afsnittet her.