Gør unge trygge online

Ny undersøgelse viser, at unge med funktionsnedsættelser er langt mere udsatte på nettet end andre unge. Heldigvis kan du nemt og gratis sætte SoMe på dagsordenen og arbejde med digital dannelse med SUMHs undervisningsmateriale Os Online.

Unge med diagnoser og funktionsnedsættelser har langt flere ubehagelige oplevelser i den digitale verden, og det påvirker dem kraftigere end andre unge. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra Red Barnet.

Det understreger behovet for, at bl.a. STU’er, specialskoler og bosteder arbejder på at styrke digitale kompetencer blandt unge med bl.a. autisme, ADHD, CP, hjerneskade og udviklingshæmning. For med kognitive funktionsnedsættelser er det ekstra svært at forstå nettets usynlige spilleregler og aflæse andres følelser, grænser og behov.

SUMH har netop frigivet undervisningsmaterialet Os Online, så det nu er nemt og gratis for unge, deres fagpersoner og evt. forældre at øve sig i sikker og tryg adfærd på nettet.

Ung mand sidder og kigger ned på sin smartphone

Særligt sårbare på nettet

Ifølge undersøgelsen fra Red Barnet har 68 % unge mellem 12 og 18 år med kognitive udfordringer det seneste år haft ubehagelige digitale oplevelser. Til sammenligning er det sket for 48 % jævnaldrende uden funktionsnedsættelser.

De ubehagelige oplevelser handler fx. om hadefuld kommunikation, mobning og trusler, at blive ignoreret eller holdt udenfor digitale fællesskaber, at blive kontaktet af fremmede voksne eller opfordret til handlinger, de ikke har lyst til.

Unge mellem 12 og 18 år med kognitive udfordringer reagerer typisk på oplevelserne med vrede, ondt i maven eller bekymringer. Nogle får også søvnproblemer, vil ikke i skole eller bliver utilfredse med deres krop.

Øv digital adfærd med Os Online

SUMH har udviklet landets eneste undervisningsmateriale om digital dannelse målrettet unge med kognitive funktionsnedsættelser.

osonline.dk finder man 41 interaktive cases baseret på virkelige hændelser, hvor en personer oplever digitale udfordringer. Undervejs skal unge hjælpe personen med at reagere, hvorefter de oplever, hvilke konsekvenser deres reaktioner får, uden at det går ud over nogen.

Ung mand sidder og kigger ned på sin smartphone, sammen med underviser

Os Online er gratis og nemt at bruge. Fagpersoner oplever, at Os Online skaber dialog med unge om digitale oplevelser, får unge til at tænke over deres digitale adfærd og får nye handlemuligheder til at begå sig sikkert og trygt på nettet.

SUMH holder gerne workshop om digitale erfaringer blandt unge med funktionsnedsættelser, hvor Os Online også bliver demonstreret. Skriv til projektleder Annette Haugaard på annette@sumh.dk, hvis du vil vide mere on digital adfærd og Os Online.

Portræt af Annette Haugaard

Kontakt

Annette
Haugaard

26 25 39 94

Få nyheder fra SUMH

Få relevante nyheder fra SUMH direkte i din indbakke ca. 4 gange om året.

"(Skal udfyldes)" indikerer påkrævede felter

Privatlivspolitik(Skal udfyldes)