Reclaim din krop

THEA
Gennem farver og kunst finder jeg kærligheden til min krop igen.
Min fortælling
Jeg ønskede fra starten at billederne, men også selve fotoshootet, skulle være sensuelt og vise en mere blød side af mig. Ofte føler jeg, at min bløde og sårbare side er til besvær, derfor gemmer jeg det væk – især professionelt.
Det er intimt for mig at være kreativ – især at være kreativ overfor andre. Der er næsten altid noget i mine hænder, helst noget kreativt. Det giver ro, fokus og mulighed for at mærke mig selv og mine følelser. At male min egen krop og se den gennem en kunstners øjne har ændret mit syn på, hvad min krop er, og hvad den kan.
Gennem farver og kunst finder jeg kærligheden til min krop igen, hvilket jeg ikke har kunnet på andre måder.




færdiggør sætningen
Jeg ville ønske at folk vidste…
hvor meget jeg tvivler på mig selv i alle situationer – uanset hvad. For mig er det nemmere at skabe en maske af selvsikkerhed og attitude, end at være sårbar. Derved fortæller min hjerne mig, at det er bedre, at folk ikke kan lide min maske, end at de ikke kan lide mig som person.
Mit handicap betyder…
at der er dele af mig som jeg aldrig vil ‘gro ud af’ eller ‘lære med årene’ . Det kan være mad, sensoriske oplevelser eller hvordan jeg danner relationer, som alle er med til, at jeg ikke kan eller nogensinde kommer til, at kunne hvad samfundet forventer.
soundtrack
The Prophecy
Please I’ve been on my knees
Change the prophecy
Don’t want money Just someone who wants my company
Let it once be me
Who do I have to speak to
About if they can redo the prophecy?
Første gang jeg hørte omkvædet, blev jeg helt stum. Den beskriver nøjagtigt en følelse, jeg har haft så længe, jeg kan huske. Behovet og ønsket om at mit selskab er nok, at nogle kunne elske mig for alt hvad jeg er – ikke på trods af.
Se flere portrætter

Om Reclaim din krop
Portrættet er en del af fotoserien Reclaim din krop, der skaber synlighed, bryder med tabuer og normaliserer et intimt liv med sig selv og andre.
Du kan opleve hele fotoserien på Krop og Kærlighed 4.-7. september 2025 og på DOKK1 10.-20. februar 2026.