Rasmus

Studiebøger, floorball & el-scooter

Hvorfor ville du gerne være med i portrætserien?

Jeg vil gerne være med, fordi der stadig er mange fordomme om, hvordan det er at leve med et handicap, også fra folk, der ellers tror, de kender én godt.

Jeg vil gerne være med til at vise, at handicap ser meget forskelligt ud, og at man sagtens kan have et aktivt og meningsfuldt liv på trods af de udfordringer, man har. For mig handler det om at skabe mere forståelse og flere nuancer. Man kan gøre de ting, man drømmer om, hvis man får de rigtige muligheder og rammer.

Hvis mit portræt kan få bare én person til at tænke lidt mere åbent eller blive mere nysgerrig fremfor fordømmende, så er det er det hele værd.

Hvilke oplevelser har formet dig og gjort dig til den, du er i dag?

Jeg har i mange år haft det svært med at køre på el-scooter. Jeg prøvede tit at skjule det eller stille den lidt væk, fordi jeg ikke havde lyst til at skille mig ud.

Jeg kommer fra Etiopien, og det har desværre betydet, at nogle hurtigt dømmer mig uden at kende mig. Det har været rigtig hårdt og uretfærdigt at opleve, og det er noget, der har præget mig.

Jeg har også oplevet fordomme på andre måder. For eksempel når jeg er sammen med min hjælper, og folk spørger ham, om de må tale med mig. Det gør mig ked af det, fordi det viser, at mange stadig ikke ser personer med handicap som ligeværdige

Det var først, da jeg begyndte til el-hockey og mødte andre, der også havde et handicap, at jeg for alvor fandt modet til at stå ved mig selv. Jeg opdagede, at mange havde været igennem nogle af de samme udfordringer, som mig. Det hjalp mig til at se, at jeg ikke var alene. Jeg mødte mennesker, som både havde mod og drømme, og det inspirerede mig til at forfølge mine egne. Det har lært mig, at det at dele min historie faktisk kan gøre en forskel.

I dag har jeg lært, at mit handicap ikke er noget, jeg skal være flov over. Det er en del af mig, og det gør mig ikke mindre værd.

Hvad håber du, at publikum får ud af at se portrætserien?

Jeg håber, at portrætserien sætter nogle tanker i gang hos dem, der ser den – især de unge. Jeg håber, at de stopper op og tænker sig lidt mere om, inden de dømmer eller antager noget, næste gang de møder en person med et handicap. Måske bliver de mere nysgerrige, mere åbne eller bare lidt mere bevidste om, at mennesker med handicap er lige så forskellige som alle andre.

Det behøver nemlig ikke være så kompliceret. Det handler bare om at se mennesket før handicappet.

Mød de andre unge