Ny sekretariatsleder i SUMH

Byd varmt velkommen til Trine Schaldemose, der fra 1. februar 2026 tiltræder som ny sekretariatsleder i SUMH.

Trine Schaldemose sammen med forperson William Korte og Næstforperson Emilie Ghali.
William Korte, Trine Schaldemose og Emilie Ghali

8. januar 2026

Trine kommer med en solid politisk erfaring og en enorm faglighed på handicapområdet, som vi glæder os meget til at kunne bringe i spil hos os.

“Jeg glæder mig enormt til at få Trines kompetencer og rare væsen ind i SUMH. Trine besidder udover hendes store indsigt i politik erfaring med ledelse og fundraising, og det er netop de kompetencer, vi får brug for i den kommende tid”, udtaler forperson, William Korte.

“Jeg glæder mig til at opleve, hvordan SUMH og Trine kan udvikle hinanden og sammen give unge med et handicap en endnu stærkere stemme”,
fortæller Næstforperson, Emilie Ghali.

Trine selv træder ind i jobbet optaget af at give en stemme til unge, som normalt ikke bliver hørt, og glæder sig til at kunne fokusere på netop den opgave i sit nye virke som sekretariatsleder af SUMH.

“Jeg ser med stor glæde og ydmyghed frem til at stå i spidsen for et stærkt fællesskab. Jeg glæder mig til, sammen med en dygtig bestyrelse og et lige så dygtigt sekretariat, at give unge med handicap en stærk politisk stemme, så de selv bliver hørt. Samtidig er jeg spændt på at understøtte projekter og partnerskaber, der sikrer, at alle unge har mulighed for at leve det ungdomsliv, de gerne vil“, siger Trine Schaldemose.

Om Trine Schaldemose

Trine kommer med mange års ledelseserfaring fra civilsamfundet, blandt andet fra tidligere job som vicedirektør i Mødrehjælpen og politisk chef i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Trine har også erfaring fra blandt andet Røde Kors og sidder som forperson i Dansk Stalkingcenter.

Portrætbillede af William Korte

Kontakt

William
Korte

26 34 49 47

Stine

Kontakt

Stine
Weiersøe Villadsen

48 88 00 30

Læs også