Online dilemmaer
Mød Gaia, Kasper og Miriam, som hver især står over for en række dilemmaer. Du kan gå på opdagelse i deres liv og træffe valg for dem.
Bagefter kan du reflektere over arbejdsspørgsmålene og vende dem med dine klassekammerater.

Gaia og fyren fra Tinder
Gaia på 19 år matcher med en fyr på Tinder. Hjælp hende med, hvordan hun skal reagere på de dilemmaer, hun står overfor.
Se arbejdsspørgsmål
- Hvorfor er Gaia nervøs for at sige, at hun har autisme?
- Hvad kan man skrive om på en dating-app?
- Hvornår er det okay at sende billeder af sig selv? Hvordan gør man det sikkert?
- Hvordan sætter man grænser, når man chatter med nogen online?
- Hvornår er man klar til at mødes med en, man har mødt på nettet?
Kasper og Viktoria dater
Kasper er en ung fyr, der dater Viktoria. Hjælp ham med, hvordan han skal reagere på de dilemmaer, han står overfor.
Se arbejdsspørgsmål
- Hvorfor er Kasper nervøs for at date?
- Hvorfor er det svært at tale om sine behov i et forhold?
- Hvornår skal man fortælle om sit handicap, når man dater?
- Hvorfor er det vigtigt at tale om udfordringer i et forhold?
- Hvornår er det ’rigtige’ tidspunkt at flytte sammen?
Miriam føler sig jaloux
Miriam er en ung kvinde, som er blind. Hun bliver jaloux, når hendes veninde taler med andre. Hjælp hende med, hvordan hun skal reagere på de dilemmaer, hun står overfor.
Se arbejdsspørgsmål
- Hvordan kan Miriam føle sig mere selvsikker?
- Hvad kan man gøre, hvis man føler jalousi?
- Hvad betyder det at være ærlig i forhold og venskaber?
- Hvordan kan man vise, at man er interesseret i en person?
- Hvem kan man tale med om forelskelse?
Online dilemmaer er en del af SUMHs Uge Sex-pakke 2025. Pakken består af undervisningsmaterialer og lærevejledning til seksualundervisning på STU’er, botilbud og andre specialtilbud. Illustrationerne er udarbejdet af Hanne Toft fra Farveladegade. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen.