Astrid

Min fortælling

Spejlet foran mig reflekterer mig. Jeg sidder iført en enkel bh og trusser. Min hjælper er ude efter nattøjet. I de få minutter, hvor jeg er alene, føler jeg en stilfærdig længsel efter at røre mig. Mine skuldre, de små linjer på min hud, der fremhæver mine muskler. Mavens bløde flade, der bevæger sig roligt med åndedraget. Jeg lægger mærke til, hvordan mavesonden, arret og den lille kanal ligger der som en del af mig — ikke som noget fremmed. Jeg har aldrig rigtigt givet mig lov til at kigge på mig selv på den her måde før.

Min arm løfter sig til skulderen, hvor den famler efter bh-stroppen og til sidst får fat – men grebet er svagt og uroligt, som om hånden ikke helt ved, hvad den skal stille op nu, hvor den er fremme. Jeg forestiller mig, hvordan det ville være at tage den af: først den ene strop, så den anden, og til sidst åbne låsen med en sikker bevægelse.
Jeg lukker øjnene. Mine bryster toner frem i mit indre blik. Min brystvorte under fingerspidserne føles både fast og skrøbelig på samme tid, som en lille varm sten, der gemmer på noget sart og sensitivt. Et elektrisk sug breder sig fra den lille knop og helt ind i kroppen, en bølge af følelse. Tankerne vækker noget, jeg ikke vidste fandtes.

Døren går op, og min hjælper kommer tilbage. I spejlet ser jeg virkeligheden igen: min bh sidder på plads – eller næsten, for min hånd hviler stadig afslørende om stroppen. Det er et mærkeligt syn. Som om jeg er blevet fanget midt i noget, jeg ikke burde gøre, selvom jeg knap gjorde noget. Og alligevel… under det hele ligger stadig fantasien. Ikke dramatisk eller voldsom, men som en varm rest i kroppen – som et ekko af den tanke, der lige var i færd med at folde sig ud. Den hænger ved i huden, i varmen der hvor fingrene rørte, i fornemmelsen af det, der næsten kunne være blevet.

Behind the scenes

For at være ærlig var jeg en smule skeptisk over at blive fotograferet letpåklædt. Men da jeg trådte ind i hotelværelset, faldt der ro over mig. Lyset, musikken og de mange smil gjorde det trygt.

Jeg viste det tøj, jeg havde med, og valgte det, jeg havde mest lyst til at tage på. Jeg bestemte også selv, hvor jeg ville fotograferes. Da jeg kom over i sengen i mit tøj, følte jeg mig flot. Jeg følte mig sexet. Og jeg følte, at jeg havde taget det rigtige valg ved at deltage.

Fra vi er helt små, bliver vi fodret med billeder og idéer om, hvordan kroppe bør se ud. Ingen af dem har lignet mig. Ikke i tv, ikke i modeblade, ikke på reklamesøjler.

Derfor vil jeg gerne vise min krop frem. Kirurgiske “accessories” på maven og unikke bevægelser betyder ikke, at jeg skal gemme mig. Jeg er glad for at have medvirket i udstillingen.

What They Say

Jeg har valgt sangen fordi, man skal være ligeglad med, hvad andre måtte tænke om ens seksualitet.

Engang da jeg var til gynækolog, var lægen forarget over, at jeg havde sex – som om jeg ikke måtte det på grund af mit handicap. Hun havde ikke ret.

Jeg har også før tænkt meget over, hvad mine hjælpere måtte tænke om, at jeg har sex med min kæreste, eller at jeg har vibratorer. Jeg har indset, at seksualitet og intimitet er ikke noget, som man skal skamme sig over.