Min fortælling

Det, jeg altid har ønsket mig mest, er at blive elsket. I mange år følte jeg, at det ikke var mig forundt, at kærligheden ikke var til for mig. Jeg brugte mine teenageår på at knuse mit eget hjerte, eller bede andre om at gøre det for mig. Jeg havde nemlig lært fra ung alder, i en barndom splittet mellem hospitalsgange og skolegårde, hvilke dele af min krop, der var forkerte. Om end jeg instinktivt vidste hvilke dele af min krop gjorde ondt, hvilke dele der var farlige, blev jeg lært hvilke dele, andre så som værende frastødende. Alt dette – det smertefulde, det abnorme – var mit handicap. Jeg lærte lige så hurtigt at gemme det væk. Så jeg løb bort fra mig selv – væk fra min krop og dens skæbne. Dengang kunne jeg løbe hurtigt, og jeg troede aldrig, at mit handicap skulle fange mig. Det gjorde det selvfølgelig.

Som voksen omfavner jeg min krop. Den gør mig ondt og den har komplikationer, men den bringer mig også til alt det, jeg synes er skønt i verden. Den lader mig opleve den kærlighed, jeg omgiver mig med – den jeg får skænket af mine venner og min familie, mine søstre og deres børn og fra min underskønne kæreste Valdemar. Alt dette, som er mig uendeligt dyrebart, oplever jeg som mig, med min egen krop. Jeg lever et smukt liv, et kærligt liv. Mine dage er fyldt med kys og kaffe, solskin og smertestillende, venner og venteværelser. Jeg elsker det hele, alt ved det.

Behind the scenes

Jeg har elsket at være med i dette projekt, fordi jeg skatter muligheden for at fremvise det smukke, intime og sensuelle i handicappede kroppe utroligt højt. SUMH er en forening, hvor folk er enormt rummelige og venlige, så det har virkelig været en fornøjelse at arbejde sammen med disse allerskønneste mennesker.

Fotograf Signe Daugaard formåede at fange autentiske, kærlige og intime øjeblikke – det er for os en gave, vi vil skatte for evigt.

Jeg var dybt taknemmelig og rørt over, at min kære Valdemar – som ikke selv er handicappet – ønskede at være så meget med i projektet. Han støtter mig altid i mine påfund og projekter; jeg er et heldigt asen.

Livet med Nana-Margrethe er fyldt med nærvær, bajer, bøger og sjov. Vi er gode til tage i teatret eller biografen sammen, at rejse sammen, og generelt at opsøge oplevelser. Et særligt vigtigt ritual er, at vi ofte ligger sammen i sengen om aftenen og læser i hver sin roman.