Alfred

Sabbatår, festivaler & høreapparater

Hvorfor ville du gerne være med i portrætserien?

Jeg vil gerne være med til at skabe en ny opfattelse af funktionsnedsættelser, som ikke er præget af fordomme, men af forståelse. Jeg har lært at acceptere min egen funktionsnedsættelse som en del af min identitet og som noget positivt snarere end negativt. Denne accept, forpligter mig til at dele min historie, så den kan være en hjælp for andre.

Hvilke oplevelser har formet dig og gjort dig til den, du er i dag?

Jeg husker særligt en interrailrejse i mit sabbatår, der ændrede mit verdenssyn. Rejsen gjorde, at jeg begyndte at genoverveje mine egne oplevelser og erfaringer, og det gik op for mig, at fordommene omkring mine høreapparater har haft en større indflydelse på mig, end jeg havde troet.

Min oplevelse er, at folk oftest er uvidende om høreapparater. Folk hjælper først, når man forklarer, hvordan det fungerer. For eksempel forklarede jeg på mit studie, hvordan jeg har svært ved at høre, når jeg sidder bagerst, og så rykkede folk med mig længere frem mod tavlen uden at tvivle et sekund. Det har givet mig en større tryghed i at spørge efter den hjælp, jeg faktisk har brug for. Min oplevelse er, at de fleste gerne vil hjælpe, og de er blot uvidende om, hvad det betyder at have et høretab.

Modsat er der selvfølgelig også ulemper ved at have høretab. Man er aldrig på lige fod med andre i forhold til at deltage i samtaler, hvilket kan betyde, at man ofte føler sig misforstået. Da jeg var mindre, var mine høreapparater ikke vandtætte. Derfor kunne jeg for eksempel ikke have dem på, når jeg spillede fodbold, som var min hobby som lille. Hvis det regnede, måtte jeg søge ly eller tage dem af. Uden mine høreapparater kan jeg eksempelvis heller ikke høre en brandalarm.

Det at dele historier og viden kan være med til at gøre en forskel, så hensyn bliver instinktivt fremfor noget, man skal spørge om.

Hvad håber du, at publikum får ud af at se portrætserien?

Jeg håber, at især de unge, der ser portrætserien, går derfra med en følelse af, at det er okay at være anderledes, og at alle historier er værd at fortælle. Jeg håber, de bliver nysgerrige og åbne over for mennesker med handicap. Jeg håber, de går derfra med en forståelse for, at et handicap ikke definerer mennesker. Måske kan portrætterne også give dem mod til at stå stærkere i egen deres identitet og selv dele deres historie.

Mød de andre unge