Portrætserie om handicap & ungdom

Ung kvinde der sidder på en stol. I hånden har hun en buket solsikker, med den anden hånd holder hun en af dem op foran sit ene øje.

Mira

Hvorfor ville du gerne være med i portrætserien?

Fordi jeg gerne vil være med til at nedbryde fordomme om handicap og vise, at det kan komme til udtryk på mange forskellige måder og ikke nødvendigvis altid er synligt. 

Om Mira

Alder: 26 år
Handicap: Autisme & ADHD

Hvilke oplevelser har formet dig og gjort dig til den, du er i dag?

Jeg har altid følt mig anderledes, og jeg er blevet misforstået rigtig meget gennem mit liv.

Da jeg gik i vuggestue, troede pædagogerne, at jeg var døv, fordi jeg ikke altid svarede, når de talte til mig. I skolen fik jeg at vide, at jeg gik for meget i min egen verden, og at jeg skulle være mere social. I udskolingen, fik jeg en belastningsreaktion, fordi ingen så eller forstod mine behov. Jeg brugte enormt meget energi på at skjule alle mine anderledesheder. Jeg havde lært, det var nødvendigt at passe ind for at undgå mobning og eksklusion. Det førte til flere år med angst, ensomhed og depression.

Alligevel var det først som tyveårig, at jeg blev diagnosticeret med autisme.
I tiden efter min diagnose, skammede jeg mig meget over den. Jeg kan huske busturen hjem fra min psykiater, den dag jeg blev diagnosticeret.
Jeg analyserede ALT, hvad jeg gjorde, fordi jeg var bange for, at andre mennesker syntes, jeg var mærkelig. Stod jeg mærkeligt? Trykkede jeg på knappen mærkeligt? Kiggede jeg for meget på andre mennesker, eller for meget ned i gulvet?

Når man har været vant til at kopiere andre hele sit liv, kan det være virkelig svært at acceptere en diagnose.

Det var gennem møder med andre neurodivergente – altså folk med autisme, ADHD og andre handicap, som påvirker ens måde at tænke på, at jeg begyndte at acceptere mig selv, som jeg er.

Hvad håber du, at publikum får ud af at se portrætserien?

Jeg håber, at mit portræt kan være med til at udbrede forståelsen af, hvad et handicap er, og hvordan det kan se ud.

Min autisme er en del af min identitet. Jeg har en instagram-profil, hvor jeg skriver om mit liv som autist og prøver at skabe mere forståelse for handicap og neurodivergens. Instagram har vist mig, at der er rigtig mange andre, som har det ligesom mig.

Mød de andre unge

Portrætserien er fotograferet af Petra Kleis som en del af projektet Ta’ ordet med støtte fra Tuborgfondet.