Konsulenthjælp om jobsøgning med funktionsnedsættelser
Hvordan kan man helt konkret hjælpe unge ledige med at tage højde for deres funktionsnedsættelse i jobsøgning?
Det er mange i tvivl om. SUMH kan kvalificere arbejdet, igangsætte nye tanker og give svar. Vi tilbyder faglige oplæg, temadage og skræddersyede konsulentydelser med afsæt i vores viden og erfaring med at støtte unges egen afklaring af realistiske job og uddannelse.
Det kan være relevant for ansatte i bl.a. jobcentre, A-kasser, fagforeninger, studievejledninger, patientforeninger eller handicaporganisationer.

Eksempel på konsulentydelser
Peer-indsats i
Københavns Kommune
SUMH samarbejder i 2024-25 med Københavns Kommune om at udvikle en peer-indsats på beskæftigelsesområdet.
Vi har bl.a. afholdt en 6-dages uddannelse for nyansatte peer-mentorer, så de er klar til med afsæt i egne erfaringer at have individuelle samtaler med ledige med funktionsnedsættelser og medfacilitere jobsøgningsforløbet Ban Vejen for job i hovedstaden.

Metode og tilgang
SUMH har udviklet Ban Vejen For Job, der hjælper såvel kommuner som fagpersoner og unge selv med at håndtere udfordringer knyttet til at være ung og ledig med funktionsnedsættelse.
Afhold forløbet Ban Vejen for Job
SUMH uddanner beskæftigelses-medarbejdere til at facilitere jobsøgnings- og mestringsforløbet for unge med funktionsnedsættelser. SUMH kan også gennemføre forløbet for et jobcenter.