Online

Ban Vejen for Job Online
Opdag nye muligheder med et spændende onlinekursus om jobsøgning helt på dine præmisser
Find vej til job med trivsel
- Har du næsten glemt dine styrker og drømme?
- Er du i tvivl om, hvilke job der passer til dig, din diagnose og funktionsnedsættelse?
- Savner du at påvirke din fremtid og blive forstået i jobcentret?
Ban Vejen for Job Online er et digitalt jobsøgningskursus, som hjælper med at finde retning og få dine ønsker hørt.
Du bliver klogere på dine styrker, hvad du er god til og interesserer dig for. Lærer dine udfordringer og behov at kende. Og finder idéer til jobs, hvor du kan trives, fordi de tager højde for din diagnose og funktionsnedsættelse.
Brug online-kurset på egen hånd og i dit eget tempo. Indholdet er spændende, overskueligt og varieret, så du holder koncentrationen. Du bliver guidet skridt for skridt.
Bagefter er det lettere at søge job, tale med en arbejdsgiver og sagsbehandler. På en måde, hvor du bedre bliver forstået og får den støtte, du har brug for.
Bliv klogere på kurset
Ban Vejen for Job Online indeholder 8 moduler med hver sit tema. De bygger videre på hinanden og skal tages i rækkefølge. Du kan gøre det i små bidder, som passer dig. Men kurset kan ikke huske, hvor langt du er nået – det skal du selv holde styr på.
Hvert modul består af korte film, animationer og øvelser. Et modul tager 6 – 14 minutter plus tid til øvelserne. Du arbejder alene og får let forståelig viden og eksempler, så du altid ved, hvad du skal.
Alle svar er kun til dig. Gem dem som pdf-filer eller download et samlet dokument med alle øvelser.
Du skal ikke aflevere noget til SUMH. Tag dine svar med til samtaler i jobcentret. Så er det lettere at få indflydelse og hjælp til det, du har brug for.
- Modul 1: Forstå hvad et godt jobmatch er – når jobbet passer til dig og de behov, din diagnose eller funktionsnedsættelse giver.
- Modul 2: Få indsigt i dine interesser, evner og styrker.
- Modul 3: Lav din helt egen jobplan og lær at læse og forstå jobopslag.
- Modul 4: Opdag dine udfordringer og behov – og få idéer til at løse dem.
- Modul 5: Overvej fordele og ulemper ved at være åben om din diagnose og behov.
- Modul 6: Fortæl om dine styrker, udfordringer og behov, så andre forstår dig.
- Modul 7: Lær at lave CV – som overblik til dig selv og målrettet et konkret job.
- Modul 8: Forbered dig på jobsamtaler og lær, hvordan de foregår.
Ban Vejen for Job Online er nemt og overskueligt at bruge. Materialet er testet af unge med forskellige diagnoser og funktionsnedsættelser.
- Sproget er let at forstå og forklaret i øjenhøjde.
- Strukturen er enkel og genkendelig.
- Eksemplerne er realistiske og bygger på ægte udfordringer fra unge med funktionsnedsættelser.
- Alle film er tekstet og med tydelig tale.
Alle øvelser er lavet i en synstilgængelig version. Film og animationer er ikke synstolket, men budskaberne fremgår af speak eller lyde.

I alle moduler møder du Christopher og Annette fra SUMH. De har stor erfaring med unge med diagnoser og funktionsnedsættelser og ved, at mange tvivler på sig selv og mangler en retning mod arbejdslivet.
Christopher og Annette har undervist på det fysiske jobsøgningskursus Ban Vejen for Job, som nogle kommuner udbyder. Ban Vejen for Job Online er en digital og forkortet version.
Læs mere om Ban Vejen for Job
Kom i gang med Ban Vejen for Job Online
Klik på et modul for at komme i gang.
Ban Vejen for Job Online er udviklet i 2026 af SUMH med støtte fra Ungeløftet.







